I dette forløb kommer I til at arbejde med natur og naturfænomener. Vand er et spændende element, men hvor meget ved vi egentlig om vand? I vil komme til at arbejde med små forsøg, hvor I vil få mulighed for, at lege med vand og undersøge vandets evner.

 På Fur skal I besøge havnen, hvor I kan lave en aftale med havnefogeden. Han er klar til, at fortælle jer om livet på Fur Havn. Havnefogeden kender havnen rigtig godt, da han selv er født og opvokset på Fur. Samtidig er han tidligere muslingefisker, så han kan helt sikkert mange spændende historier om livet på Fur Havn.

 Når I er færdige kan børnene lege og gå på opdagelse på stranden. Se dette link, som beskriver de mange gode faciliteter, I kan benytte jer af på havnen:

http://www.skive.dk/borger/transport-trafik-og-veje/havne-og-faerger/fur-havn/

Dette forløb kan også kombineres med forløbet om Fur Færgen http://www.skivedna.dk/dagtilbud/forloeb-dagtilbud/tag-med-faergen-til-fur-det-blir-en-go-tur/

Mål:

At børnene:

  • Får viden om naturfænomener og en viden om vand og vandets betydning for os mennesker og vandets kvaliteter generelt.

  • Sikres oplevelser, udfordringer og erfaringer omkring arbejdet med naturen særligt det, at bruge og arbejde ved vandet/ fjorden.

  • Lærer respekt og anerkendelse for naturen og lærer at færdes fortroligt i den.

Forslag til fremgangsmåde:

  1. Aftal besøg med havnefogeden og afpas forløbet derefter
  2. Vis børnene billederne fra Fur Havn og tal med dem ud fra det pædagogiske materiale Fur Havn
  3. I materialet Skibe og både finder I idéer til forskellige måder at arbejde med skibe og både
  4. I materialet Fænomenet vand er der idéer til aktiviteter med vand
  5. Besøg Fur Havn 

Publiceret 04-01-2017