Naturvejlederen tager jer med på tur i skoven ved Brokholm og lærer jer at bygge en bivuak. I skal høre, hvorfor det er vigtigt at have ly, være varm og fysisk stærk, når man bor i skoven. Hvorfor er det nødvendigt at være god til at finde vej? Hvordan klarer skovens dyr egentlig disse ting?

En rigtig vildmand- eller kvinde skal også træne fysikken, så I får mulighed for at prøve kræfter på en Tarzanbane og afprøve, hvordan I finder vej ved hjælp af et kort. Hvert barn kan prøve at kløve brænde. Det er ikke så farlig, som det ser ud til.

Mål:

  • At barnet får viden om naturens egne byggematerialer og prøver at bygge ly.

  • At barnet selv prøver at finde vej.

  • At barnet får viden om, hvordan dyrene orienterer sig og finder ly.

  • At barnet får viden om hensigtsmæssig adfærd i naturen.

  • At barnets motoriske færdigheder bliver styrket.

  • At barnet opnår en forståelse af sin egen kropstyrke og muligheder.

 

Publiceret 03-11-2016