I skal på tur til Snekkeskoven, som ligger ude ved Ørslev Kloster. Her skal I have børnehaven med på et lille besøg ind i vikingetiden. For ca. 1000 år siden levede vikingerne i Snekkeskoven ved Ørslev Kloster. Der byggede de vikingeskibe, både til sig selv og til selveste kongen. De trak vikingeskibene ud til Limfjorden og sejlede ud på opdagelse, hvor de bragte varer, mennesker og ideer, som kristendommen tilbage til Danmark. Det er bland andet derfor at Ørslev Kloster allerede i 1100 tallet fik deres første stenkirke. I kommer til at arbejde med kulturelle udtryksformer, hvor børnene hører om vikingetiden, som er en stor del af vores kulturhistorie. I forløbet er der også muligheder for at lære børnene om naturen og naturfænomener.

 Mål:

 At børnene:

  • Får viden og erfaringer om at der har været en tid, som var helt anderledes end den tid, vi lever i, i dag.
  • Får et indblik i vikinger og den danske kulturhistorie
  • Oplever skoven og får viden om træer og dyreliv.

 Fremgangsmåde:

  • I læser om: ”Vikinger”, som I finder i pædagogiske materialer og her finde I også et fantastisk materiale om vikinger fra Nationalmuseet. 
  • I viser børnene power point om:” Vikinger” som er i pædagogiske materialer.
  • I læser det pædagogiske materiale igennem: ”Besøget ved Ørslev Kloster skov”. Så bliver I klar til at opleve området.
  • I tager afsted til Ørslev Kloster.

 Tegn:

 At børnene

  • begynder at snakke om vikinger og lege vikinger. Derved ser I, de har fået en ny erfaring/viden.
  • fortæller de andre børn om vikinger.
  • finder træer rundt omkring, som de nu kender navnet på.

 

Publiceret 19-09-2016