Vi ved en bi laver honning, men hvordan gør den egentlig det? Hvad spiser en bi? Hvor bor den? Har bidronningen en ægte krone på? Stikker den? Ja spørgsmålene er mange. Vi dykker ned i biens forunderlige verden og søger efter svar.

Vi besøger en biavler, som tager os med helt tæt på bien og viser os biens bolig. Vi smager på honning, laver kreative ting og danser bi dans, som er biens sprog.

Mål:

  • At børnene tilegner sig viden om bien og dens verden.

  • At børnene lærer, hvordan man omgås bien.

  • At børnene øver sig på nye ord og vendinger.

 

Forslag til arbejdsgang:

Start med at læse alle dokumenterne igennem under pædagogiske materialer.

Uge 1

  • Lav planche over det I ved om bien.

  • Dialogisk læsning over bogen ”Billies Honningdag”.

Uge 2

  • Se filmen ”Biernes by”, og læs bogen ”Jeg kender en biavler”.

  • Besøg biavler Aksel Bundgaard

  • Studér bien og lav igen en planche over den viden I har fået.

Uge 3

  • Lad kreativiteten udfolde sig.

Forløbet er lavet over en perioden på 3 uger, men I kan plukke i det og sætte det sammen, så det giver mening for netop jeres børnegruppe.

 

 

Publiceret 19-09-2016