Thorum Gamle Købmandsgård
Besøg den gamle renoverede købmandsgård i Thorums midte. Bind bøger i det store flotte bogbinderværksted, smed i den gamle smedje og bor huller i det lille træværksted.Til læreren
Stedet tilbyder, at eleverne arbejder i de forskellige værksteder under kyndig hjælp af håndværkere. Eleverne kan her skabe forskellige brugsgenstande i jern, stål og træ efter ældgamle teknikker. I bogbinderværkstedet får eleverne et lille indblik i dette gamle håndværk.
Thorums gamle købmandsgård huser også Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv. Her arbejder arkivar K.E. Jacobsen. Han kan med sin store viden og indlevelse vise elever rundt på middelalderborgen Østergaard i Åsted. I 2000 startede et omfattende restaurationsarbejde, hvor ældgamle håndværk fik sin renæssance. Det kan K.E. Jacobsen fortælle om.


Læringsmål
Kolofon
Forløbet er udarbejdet af SkiveDNA i samarbejde med Thorum Gamle Smedje, Erik Høgh og kan frit benyttes og tilpasses til undervisningsbrug inden for rammerne af institutionens copydanaftale og gældende dansk lov om ophavsret. Ved kopiering og evt. ændring af materialet påtager brugeren sig ansvaret for at ovenstående rammer for brugen stadig er overholdt.
Forløbet er senest revideret 12/2 2018.
Formål: I Skive Kommune vil vi bringe skole og omverden i spil med hinanden på en nem måde. Vi vil etablere en digital ressourcebank, hvor kontakt mellem skole og eksterne partnere sættes ind i rammer, der sikrer undervisningsrelevans, kvalitet i tilbuddene, mangfoldighed og tilgængelighed. Formålet er, at børns læring i det formelle læringsrum kobles sammen med oplevelser og udforskning i hverdagslivet.
Information
Fag: Dansk, Historie, Håndværk og design og Natur/Teknologi
Målgrupper: 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse og 9. klasse
Lektioner:
Antal lektioner: Aftal med stedet
Sæson: Træværksted og smedje, forår eller efterår om tirsdagen
Pris: Aftal med stedet
Kontaktoplysninger
Thorum Gl. Smedje
Sølvvej 38, Thorum, 7870 Roslev
Erik Høgh
Tlf.: 51 18 47 63
e-mail: a-e@energimail.dk
Arkivar K.E. Jacobsen
Tlf.: 99 15 64 85/97 59 51 61
kejn@museumsalling.dk
Vignetfoto er fra Østergaard