Jul i lange baner

Eleverne møder juleevangeliet, og fortællingerne om bebudelsen og barnemordet på tre forskellige måder.

Gennem fortælling med rekvisitter og dukker, gennem dramatisering, hvor de selv medvirker og gennem vandringen ad den smukke og 20 meter lange juledug, hvor hele julefortællingen vises i billeder set fra oven.

Til læreren

Jul i lange baner

Udsnit af "Juledugen", som er produceret af Konfirmandcenteret under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Lærervejledning

Hjemme
Inden besøget i kirken taler I om julen.
Først om elevernes egne erfaringer og forståelse af julen og dernæst om, hvorfor julen er en kristen højtid.

Ude
I kirken fortæller kirke- og kulturmedarbejderen juleevangeliet.

Eleverne får også optakten med bebudelsen, hvor Ærkeenglen Gabriel fortæller Maria, at Gud vil hun skal føde hans barn, og den barske slutning om barnemordet, hvor Kong Herodes af frygt for at miste tronen til den nye kongesøn, der er født, lader alle drengebørn slå ihjel.

Undervejs finder hun dukker og rekvisitter frem, som understøtter handlingen.

Efter en kort pause skal eleverne selv igang med at dramatisere fortællingen. Igen fører kirke- og kulturmedarbejderen an i fortællingen og tager eleverne med ind i fortællingen efterhånden, som den skrider frem.

På den måde kommer eleverne igennem fortællingen to gange på vidt forskellige måder.

Som afslutning går eleverne tur på den 20 meter lange juledug, hvor juleevangeliet er skildret i billeder set oven fra.

Hjemme
Lav en opsamling på, hvad eleverne fik ud af besøget.

Lad eleverne lave et julekort til kirken. På forsiden tegner de et billede,af noget, som gjorde indtryk på dem under besøget. Du kan bruge skabelonen under "Lærermaterialer".

På bagsiden skriver de en ting, som de syntes var sjovt/spændende/godt. En ting som de syntes var kedeligt/svært og en ting som de har lært, altså som de ikke vidste før de kom på besøg.

Har du mulighed for at scanne postkortene og maile dem til kirken, vil vi værdsætte det som en form for feedback på besøget.

Julekufferten

Et smugkig ned i julekufferten, hvor dukker og rekvisitter til julefortællingen ligger.

Foto: Mette Thybo Jensen

Læringsmål

Mål
Jeg ved, at julen er en kristen højtid
Jeg kan lytte til fortællingen om julen, som vi hører i kirken
Jeg kan være med til at dramatisere, hvad der sker i juleevangeliet, sammen med klassen.
Jeg ved, hvad det er vi fejrer i julen, og jeg kan forklare, hvorfor det er en vigtig kristen højtid

Lærermaterialer

Skabelon til julekort

Lav en opsamling på, hvad eleverne fik ud af besøget.

Lad eleverne lave et julekort til kirken. På forsiden tegner de et billede,af noget, som gjorde indtryk på dem under besøget. Du kan bruge skabelonen under materialer.

På bagsiden skriver de en ting, som de syntes var sjovt/spændende/godt. En ting som de syntes var kedeligt/svært og en ting som de har lært, altså som de ikke vidste før de kom på besøg.

Scan, send eller aflever meget gerne julekortene til kirke- og kulturmedarbejderen, som kan bruge det som konstruktiv feedback.

Information

Fag: Kristendomskundskab

Målgrupper: Børnehaveklasse, 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse

Lektioner: 4

Sæson: november, december

Pris: Gratis

Kontaktoplysninger

Mette Thybo Jensen
mette@skivesogn.dk
Tlf. 23 67 41 77

Reberbanen 19
7800 Skive