I dette forløb vil dygtige instruktører fra Midwest Musketeers komme på besøg på din skole og introducere jer til Flagfootball.

Flagfootball udspringer af amerikansk fodbold. Man spiller 5 mod 5 på banen. Det fysiske element, hvor man tackler hinanden, er fjernet og erstattet af erobring af modstanderens flag. Sporten er derfor none-contact, ligesom basketball.

Målet er, at alle eleverne bliver i stand til:

-at kaste, gribe og løbe med bolden
-at score touchdown
-at spille en flagfootballkamp

Som lærer fungerer du som instruktørernes assistent og hjælper til med det praktiske. Du får du inspiration og idéer til at fortsætte flagfootball i undervisningen.

I træningsmaterialet er der forskellige træningsøvelser. Hvis man googler flagfootball, er der masser af inspiration at hente. Der er mest fra USA. Det kunne åbne en mulighed for at kombinere idræt og engelsk. Se for eksempel her:

http://www.emu.dk/modul/flagfootball

http://www.nflflag.com/

Midwest Musketeers:Klubben består af 2 foreninger; Skive Gators og Viborg Bullets.

 ”Vi træner på tværs af kommunegrænsen og vi har en vision om at være hele Midt- og Vestjyllands bedste amerikanske fodboldklub.”

Midwest Musketeers har en lang tradition for at udvikle dygtige spillere. For os er det vigtigste kollektivet og fællesskabet! Klubbens motto er ”Semper Fortis”, som oversat fra latin betyder altid stærke. Uanset om kampene vindes eller tabes, er de ”altid stærke”.

”Vi ved, at alle har ydet deres bedste og kæmpet til det sidste, når vi forlader banen. For os er det vigtigste ikke altid at vinde, men at udvikle et stærkt fundament. Vi stræber efter at have dygtige og glade ungdomsspillere, som har lyst til at træne og spille football.”

Man kan starte med at træne amerikansk fodbold fra man er 10 år.

 

 

 

 

Publiceret 28-09-2016