Kort om forløbet

I dette forløb skal eleverne arbejde med mariehøns i forskellige faglige sammenhænge. Som optakt til dette emneforløb hænges der billeder og faktakort op i klassen.

Eleverne arbejder også med mariehøns på mange forskellige måder. De oplever, at mariehøns er spændende og nyttige dyr, at der er mange forskellige slags (arter) og de lærer at kende forskel på dem.

Der er også mulighed for at arbejde med plane (2 dimensionale) og rummelige (3 dimensionale) mariehøns.

Indhold

  • Almen snak om mariehøns, hvad ved vi m.m.
  • Eleverne tegner en tegning, hvor der skal være mariehøns på, nogle digter en historie og børnestaver dertil.
  • Synger og leger "Mariehønen Evigglad"
  • Eleverne tager insektglas med ud, og finder mariehøns, hvorefter vi ser på disse, tæller prikker.
  • I klassen bruges nu smartboard med (Danske dyr)
  • Børnene farvelægger mariehøns, der lamineres og hænges op i klassen
  • Maler sten som mariehøns.
  • Ind i mellem arbejdes der med kopiark.

 Vedlagt findes forskellige elevark til print.

Publiceret 28-09-2016