I analysearbejdet med tekster i dansk er forskellige modeller et godt værktøj, når de bruges bevidst og med omtanke. Modelleren kan via få ord udtrykke komplicerede og komplekse forhold i en tekst og dens indhold og struktur. Modellerne er en hjælp til afdækning af forskellige forhold i tekster.

Du får links og You Tube klip til og om de forskellige modeller. Du får i form af Smart Note en modelsamling.

Gennemgå i ord og klip de forskellige modeller med eleverne, så de får disse værktøjer til analysearbejdet. Du kan altid udvælge relevante modeller i forhold til den teksttype I arbejder med.

Det er givende for elever at se klip med modeller og opleve, at det er ”en anden”, der taler.

Hvad bruges modellerne til?

Berettermodellen viser tekstens handling, komposition og spænding. Modellen er velegnet i episke tekster som noveller og romaner

Aktantmodellen viser personernes indbyrdes forhold og kan afdække temaer i teksten. Modellen er velegnet i noveller, romaner, eventyr og lyrik

Kontraktmodellen viser tekstens handling og komposition i forfelt, centralfelt og slutfelt. Den er velegnet i folkeeventyr og noveller.

Handlingsbro og spændingskurve viser tekstens handling og spænding. Modellen er velegnet i forskellige episke tekster.

 Nedenfor i linklisten får du modeller, som du kan printe til eleverne og links til klip.

 God fornøjelse

 

Publiceret 28-09-2016