Bogen handler om et massivt stofmisbrug hos en ellers almindelig 17 årig dreng på teknisk skole, som fører til en psykose. Han forestiller sig, i sin psykotiske tilstand, dog en helt anden virkelighed.  Her bliver hans kæreste Miriam dræbt af hovedpersonens pusher, da han skylder pusheren penge. I virkeligheden bliver han indlagt og Miriam lever videre. Det går først op for ham efter lang tids indlæggelse. Han har indbildt sig selv en helt anden virkelighed.. Han ringer til Miriam, men da hun spørger, om det er Danny, falder hans verden sammen. Han stikker af fra hospitalet og begår til sidst selvmord.    

Slutningen er helt klart den bedste, så derfor er dette forløb baseret på den sidste halvdel af bogen..   

Prikken over i’et i dette forløb vil være et besøg af kontaktbetjent Jens Boesen, som gerne kommer ud til jer på skolen. Han møder eleverne i øjenhøjde og kommer med autentiske fortællinger og kan komme med forslag/metoder til at få sagt fra..  

Forebyggelseskonsulenten fra Rusmiddelcenter Skive tilbyder alle elever på 8. årgang oplæg omkring flertalsmisforståelser og holdninger til brug af alkohol og stoffer, samt et forældrearrangement på alle skoler for hele 8. årgangs forældre i samarbejde med Politiet. Oplæget vil omhandle nyeste tendenser på området og konkret viden om stoffer, samt hvordan man som forældre, kan spotte unge med et begyndende brug af rusmidler. Læs venligst dokumentet: "Rusmiddelcenter Skive"  

  

  

Publiceret 28-09-2016