Dette forløb er en konkret beskrivelse af et ekskursionsmål fra Ekskursionskanon for Skive Kommunes skoler. Det har til formål, at dine elever kommer til at kende de rundkørsler som er et slags vartegn for Skive. Et fælles tema for rundkørslerne er SE NYE VEJE – ”Vi lever i en verden, hvor vi skal leve af at få ideer. Vi skal hele tiden blive bedre til at se det kendte fra NYE VINKLER. Til at sætte kendte faktorer sammen på nye måder. Til at få øje på det, vi plejer at overse. Skive 11 stjerner skal opfordre os til at tænke over virkeligheden på en ny måde”

I denne beskrivelse er der et forløb, der understøtter elevernes kendskab til historierne omkring rundkørslerne. De får kendskab til deres navne og hvordan de hører sammen i familier. Du kan arbejde med rundkørslerne ud fra en matematisk tilgang, ud fra skulptur analytisk tilgang, en danskfaglig tilgang eller blot med det genereller kendskab i fokus.

Forberedelse: 
Der er udarbejdet en SMART Notebook fil, hvor rundkørslerne er beskrevet med billede og tekst. Til enkelte rundkørsler er der elevopgaver, så eleverne forholder sig til rundkørslens form eller fortælling [link under lærermaterialer]. Der er ligeledes udarbejdet arbejdsark, som er lige til at printe i form af vendespil og quiz og byt kort [link under elevmaterialer]. Denne forberedelsesfase ligger forud for de faglige vinkler, du efterfølgende ønsker at lægger ned over emnet.

Ekskursion:
Den vedlagte cykelrute fører dine elever og dig på en rundtur, hvor I ser alle Skives 11 stjerner. Ruten er ca. 25 km lang [link under lærermaterialer]. Det er ikke alle rundkørsler, der indbyder til nærmer undersøgelse på stedet pga. trafikken. Der en folder med opgaver, som der kan arbejdes med ude ved selve rundkørslen – hvis trafikken tillader det [link under lærermaterialer]. Disse opgaver omhandler skulpturanalyse og synsvinkel. Hvis du ikke har mod på cykleturen, så kan du få en rundvisning ved at benytte dig af PowerPointet, som præsenterer alle rundkørsler med tilhørende opgaver [link under lærermaterialer]

Efterbehandling:
Til efterbehandlingen af jeres rundtur - fysisk eller via PowerPoint er der fordybelsesopgaver inden for forskellig faglige rammer.

Dansk - Indskoling
Til indskolingen er der et skriveforløb, hvor eleverne skal forhold sig til tid. På arbejdsarket er flere rundkørsler afbilledet både nat og dag [link under lærermaterialer]. Opgaven for eleven er at beskrive rundkørslens oplevelser og tanker på de to forskellige tider af døgnet. Der arbejdes med personfisering og besjæling.

Matematik - Mellemtrin
Denne matematiske del af forløbet er tænkt som foregående hjemme på skolen.
Oplysningerne til at løse opgaverne findes i data-boksene.
Der arbejdes med geometriske formler, decimaltal, enheder for vægt og længde, find de relevante oplysninger. Se beskrivelsen af hele forløbet [link under lærermaterialer].


Billedkunst- Mellemtrin
Forløb der omhandler skulpturanalyse i forhold til rundkørslerne. Der er udarbejdet en folder [link under lærermaterialer]omkring skulpturanalysen, der er nem at tage med, hvis I cykler rundt til rundkørslerne. Det er også muligt at arbejde med skulpturanalysen vha. de digitale billeder [link under lærermaterialer], hvis du ikke ønsker at cykle rundt med dine elever. Det er også muligt at arbejde med detalje og helhed [link under elvematerialer]

Dansk- Mellemtrin
Et danskforløb, hvor eleverne skal skrive en nyhedsreportage omkring rundkørslen UFOén. Der er forløbsbeskrivelse til læreren med baggrundsmateriale og skriveskabeloner [link under lærermaterialer]. Det er muligt at arbejde mere dybdegående med nyhedsemnet via forløbet ”Fra research til reportage” her på SkiveDNA.

Matematik - overbygning
Denne matematiske del af forløbet er tænkt som foregående hjemme på skolen.
Oplysningerne til at løse opgaverne findes i data-boksene.
Der arbejdes med geometriske formler, decimaltal, enheder for vægt og længde, find de relevante oplysninger. Se beskrivelsen af hele forløbet [link under lærermaterialer]

 

 

 

 




 

 

 

 

Publiceret 28-09-2016