I dette læringsforløb får I mulighed for at stifte bekendtskab med kampsporten, judo.  

I kommer i gennem et træningsprogram som blandt andet vil indeholde: Faldteknikker, udvalgte kast og holdegreb.  

Udøvelse af judo giver en god motorisk træning, og er derfor også god til de yngste elever.  

Dette læringsforløb kan både fungere som et enkelt besøg og som et forløb med flere besøg. Dette aftales med instruktøren.   

Inden besøget:  

Besøget kræver ingen umiddelbar forberedelse. Eleverne skal dog være klar over, at judo er en sport, hvor man kommer i nærkontakt.  

I kan dog med fordel have læst noget om judos historie inden besøget på dette link: http://www.judo.dk/judohistorie/fra-dengang-til-nu.

 I kan også forberede jer på nogle af de øvelser I kommer til at lave ved at se på instruktionsvideoer: 

http://judovideo.net 

Selve besøget:  

Når I ankommer hos Skive Judo, vil I blive mødt af en instruktør, som har lavet et træningsprogram specielt til jer. Dette er et program baseret på de oplysninger læreren har givet instruktøren. 

Inden træningen går i gang, skal I skifte tøj (se nærmere under praktisk info). 

Under træningen forventes det, at læreren er aktiv, og eventuelt kan være behjælpelig med en demonstration.   

Efter besøget:  

Skive Judo opfordrer til, at man som klasse har flere besøg, da det vil højne udbyttet af træningen.  

Teknikkerne I har lært hos Skive Judo vil være oplagte at bruge i senere undervisningsforløb, som indeholder stage fighting eller stunts.  

Det er ikke tilladt at have smykker på. Øreringe tages ud. Eventuelle piercinger skal også tages ud.  

Praktisk info: 

Man skal være i ført joggingbukser eller knæbeskyttere, da der er god chance for at få brandmærker på knæene.  

Den trøje eller t-shirt man har på, skal være en man ikke er særligt øm overfor, da den vil blive rykket meget i.  

Elever med langt hår skal have det sat i en hestehale. Det er ikke tilladt at have sko eller strømper på inde i træningssalen.   

Her ligger Skive Judo

Skive Judo Frisenborgvej 8A Skive 7800

Publiceret 28-09-2016