I dette forløb kan I komme på besøg i Skive Tennis Klub, hvor en dygtig instruktør introducerer jer til sporten. Tennisklubben vil gerne præsentere tennissporten for jer, så alle i klassen får en god oplevelse.  Instruktøren differentierer undervisningen på bedste vis, så der er høj aktivitet på alle baner. Målet er, at alle bliver i stand til at returnere bolden, for tennis er først sjovt, når I kan slå bolden tilbage.

Som lærer fungerer du på tennisbanen som instruktørens assistent og hjælper til med det praktiske. Herved får du som lærer inspiration til, hvordan du tilbage på skolen eller i Multihallen kan undervise i tennisslagene og tennisspillet, så det bliver lettere at implementere tennis i idrætsundervisningen.

I Materialer er der vedhæftet links til gode instruktionsvideoer og træningsøvelser på flere niveauer.

 

Publiceret 28-09-2016