For fjerde år i træk inviterer Skive Kirke sammen med Prinsens Musikkorps til fortællekoncerten Rundt om Rødhalsen.

Det er et tværfagligt forløb i musik, dansk og kristendomskundskab.
Undervisningsmaterialet er lavet af Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift og skal bestilles hos dem.

Hjemme
Udgangspunktet er Rødhalsen af Selma Lagerløf. Læs den for eleverne.

I dansk arbejder I med fortællingen og træner

  • ordopslag
  • personkarakteristik
  • miljøbeskrivelse

I musik arbejder I med de 7 sange, som er komponeret af Christian Høeg fra Prinsens Musikkorps og prøver at lave lydkulisser til vigtige scener i fortællingen. Der er noder og tekster med i undervisningsmaterialet, og I kan høre sangene på Youtube.

I kristendomskundskab arbejder I med lidelseshistorien og supplerer fortællingen om rødhalsen med legenden "I Nazareth" og Anne Sofie Seidelins version af lidelseshistorien. De giver anledning til at tale om misundelse og jalousi samt barmhjertighed.

Ude
Forberedelserne kulminere i en koncert i Skive Kirke. Sammen med fire musikere fra Prinsens Musikkorps og en fortæller skaber eleverne en medrivende fortællekoncert. 

Koncerten løber af stablen den 15. marts 2018. 

 

Bestil undervisningsmateriale

Rundt om Rødhalsen er lavet af Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift

Klik her

Publiceret 13-12-2017