Tag eleverne med i Skives Vor Frue Kirke anno 1520erne, og mød maleren i færd med at lægge sidste hånd på kalkmalerierne: Én af landets mest betagende kirkeudsmykninger og også et monument over den katolske kirke, som dengang havde haft magten over danske sjæle i et halvt årtusinde. 


I møder også den unge Hans Tausen, som netop hjemkommet fra Tyskland prædiker Luthers nye lære og sætter Viborg på den anden ende, når han tordner mod den katolske kirke. Sammen med ham hører I lignelsen om den barmhjertige samaritaner og snakker om, hvad den handler om, og hvad den har med reformationen at gøre.

 

Besøget i kirken og mødet med maleren og Hans Thausen er en spændende måde at arbejde med kanonpunktet "Reformationen". Det giver på forbilledlig vis eleverne fornemmelsen af, at historien har udspillet sig lige her, hvor de bor, og at Vor Frue Kirke med sine imponerende kalkmalerier har været af stor betydning for Skiveegnen på reformationens tid.

 

 

 

 

 

Publiceret 06-02-2017