I Skive har vi alt det, der betegnes "fra fjord og jord til bord". Moderne og økologiske landbrug, fiskeri, frugtplantager. Vi ligger måske ikke i førerposition hvad angår kvantitet, men kvaliteten af det, vi producerer, er helt i top: Thises mejeriprodukter, muslinger og østers fra Glyngøre Shellfish, øl fra Fur Bryghus - for blot at nævne nogle af de højprofilerede produkter, der kommer fra vores egn. Dertil kommer oplevelserne, såsom sildefestival og muslingefestival, der med udgangspunkt i lokale fødevarer hvert år trækker mange besøgende. Og om sommeren kan borgerne møde de lokale fødevareproducenter på Torvemarkedet, hvor de har mulighed for at få en snak, fristende smagsprøver og friske råvarer i kurven.

Publiceret 19-09-2016