Naturvejlederen starter dagen med at introducere eleverne for de forskellige dyr, som bor i området ved naturcenteret og Havbjerg skov. Vi kigger på nogle af dyrenes anatomi. Ud fra det søger vi efter svar på, hvad de spiser, og hvor de har levested. Om det er i skoven eller ved vandet?

Derefter går vi i skoven på jagt efter potespor, ekskrementer eller rester fra et måltid, som kan fortælle os, at der har været dyreaktivitet i Havbjerg skov. Eleverne skal, ved hjælp af sportavler, selv være med til at gætte hvilket dyr, der mon har været på ruten inden os.

 

 



Publiceret 02-11-2016