Ansigtsbingo med taleklemmer

Kan vi se, hvad vi føler? Vi øver os i, at genkende hinandens ansigtsudtryk ved hjælp af bingoplade og taleklemmer.

 

Aldersgruppe: 3-6 år

Varighed: 30 min

Sværhedsgrad: Let

 

Ansigtsbingo med taleklemmer:

Indtal på taleklemmer en følelse/et ansigtsudtryk, (”find ham, som er ked af det og gå til grøn klemme”) lav eller print en ”spilleplade” brug evt. den der ligger her (hjemmelavet).

Husk! at sidste taleklemme skal vise hen til den første, så man kan sende flere børnegrupper af sted samtidig. De skal starte ved forskellige klemmefarver.

Børnene går to og to sammen med en lamineret spilleplade (man kan også vælge, at børnene skal komme hen et sted, hvor spillepladen ligger) og en sprittusch. De finder taleklemmerne, lytter til beskeden, krydser af på spillepladen og kommer tilbage til den voksne, når de har fundet alle udtryk.

 

Læreplanstema:

Social Udvikling: Børnene øver sig i at genkende de forskellige følelser, sætte ord på egne følelser og aflæse hinandens ansigtsudtryk.

 

Andre kreative idéer til aktiviteter med følelser:

  • Lege kongens efterfølger med ansigtsudtryk
  • Bruge spejle til at øve udtryk (kan også være et syvkantstegn, at børnene selv gør det efterfølgende)
  • Lade børnene tage billeder af hinandens følelsesudtryk,
  • Den voksne tager et billede af et barn som ex. ser sur ud, der kan laves en video hvor barnet fortæller om, hvordan det føles at være sur, videoerne kan vises til alle andre børn og der er mulighed for at snakke om forskelle og ligheder i følelsesudtryk.
  • Der kan laves både fysiske og virtuelle (på ipaden – app fotohuskespillet) vendespil med børnenes billeder af følelsesudtryk.
  • Der kan laves puslespil (også på ipaden – app fotopuslespil)