Bier og honning

Hvad er en bestøvning, og hvilken rolle har en bidronning? Hvad er en drone og en arbejder? Spørgsmålene er mange, og nu kan du og dine elever få svar på det. I dette forløb kan eleverne komme helt tæt på bierne og få et helt unikt indblik i deres livscyklus.

i

Information

Fag: Natur/teknologi, biologi, madkundskab og tværfaglige forløb

Målgruppe: Indskoling, mellemtrin og overbygning

Varighed: Individuelt

Sæson: 1/5 – 15/8

Pris: Gratis

Lær om blomsterne og bierne

I samarbejde med den lokale biavlerforening får eleverne indsigt i honningbiens livscyklus, biens levevilkår, samt dens vigtige rolle i planternes formering, gennem praktisk undersøgelse. Eleverne får indsigt i menneskets brug af bien som nyttedyr.

Den lokale biavlerforening giver eleverne en unik mulighed for at komme helt tæt på. Der er både mulighed for at få en biavler ud på skolen, samt besøge bistader forskellige steder i lokalområdet, hvor I får udleveret det rette udstyr, så I kan se hvordan det ser ud inde i et bistade. I kan også afslutte i sensommeren med at slynge honningtavler.

Besøget kan med fordel kobles på en række emner og fag og har relevans for alle klassetrin, afhængig af fokus. Arbejd tværfagligt i indskolingen, med bien som tema, brug honning som tema i madkundskab på mellemtrinnet eller se filmen “Vanishing of the Bees” i biologi i overbygningen. Mulighederne er mange.

i

Kontaktoplysninger

Bi-skolen
Marienlystvej 17
7800 Skive
Aksel Bundgaard
aksel_bundgaard@hotmail.com
40894267

Der er også mulighed for at møde biavlere andre steder i kommunen. Dette kan aftales med Aksel Bundgaard.