Paraatlet Kasper Filsø

Kasper Filsø løber for det danske landshold inden for para-atletik, da han er født uden højre underarm. Hans distancer er 100 og 200 meter. Kasper er den hurtigste danske para-atlet nogensinde.

i

Information

Fag: Idræt, Sundhed, trivsel og timeløse fag
Målgruppe: Mellemtrin og overbygning
Varighed: ca. 1 time
Sæson: Hele året
Pris: Efter aftale

Den hurtigste danske paraatlet nogensinde

Kasper Filsø løber for det danske landshold inden for para-atletik, da han er født uden højre underarm. Hans distancer er 100 og 200 meter.  Kasper er den hurtigste danske para-atlet nogensinde, og han satser på at kunne blive endnu hurtigere.Inden Kasper fandt frem til sine sprinterben spillede han fodbold på eliteplan.

Han er årgang 1990 og løber idag for Vejle IF, hvor han træner frem mod VM sommeren 2017.

Foredrag

Kasper holder foredrag om:

  • Motivation
  • Troen på sig selv – ”jeg kan, hvad jeg vil”
  • At se anderledes ud
  • At rejse sig igen efter modvind i livet

Foredragene kan vinkles med forskelligt fokus og tilrettelægges, så de rammer mellemtrin eller udskoling. Kasper har fokus på motivation, at man kan, hvad man vil, det at se anderledes ud, og hvordan man som person kommer ovenpå igen efter mange nederlag.

Kasper Filsø fortæller i sine foredrag, hvordan han i sit liv har valgt at se muligheder selvom han er født anderledes. Det hele er ikke altid kommet lige nemt, der har også været store bump på vejen til succes. Der har været kræft i familien og skoletiden var ikke let. Udover det har Kasper også en viden omkring træning, og hvordan det er at agere, som atletikudøver på allerhøjeste plan i Danmark. Det har medført mange spændende opgaver bl.a. medvirken i Go’ morgen Danmark og radioprogrammet Liga på P3.

Hvis du/I som skole er interesseret i et foredrag, så er du/I velkomne til at skrive til Kasper og aftale nærmere.

i

Kontaktoplysninger

Email: kaspersprint@gmail.com

Facebook: Kasper Filsoe